Design cases

Design  billede

Designbureau siden 2004. Grafisk design er vores første store kærlighed. Vi har erfaring med nærmest alle discipliner indenfor faget og kan også være behjælpelige med hjemmesider og webshops samt fotografi og mindre videoproduktioner.

Læs mere
Lyd cases

Lyd  musik

Lydbureau siden 2014. Vi indspiller og behandler de fleste former for lyd og producerer også originalt underlægningsmusik, sounddesign samt voiceovers. Vi kan desuden også hjælpe dig i mål med alt nødvendigt til at udgive din egen musik.

Læs mere
Musikudgivelser

Pladeselskab

Pladeselskab siden 2010. Vi har faste aftaler med de bedste pladetrykkerier og vi står selv for udgivelse, fysisk distribution samt promotion og grafisk design til egne udgivelser med egne artister. Besøg os i Sort Cirkel - vores fysiske butik i Esbjerg.

Læs mere10 Fingers netbutikSort Cirkel
Vores tilgang

At tælle  fingre

« Don't try to be original. Just try to be good. »

Med afsæt i Paul Rands legendariske citat ovenfor (som parafraserer Ludwig Mies van der Rohe), har vi udforsket og arbejdet i de auditive og visuelle felter i over ti år. Vi gør os ingen ønsker eller tanker om at genopfinde hjulet, men vi gør altid hvad vi kan for at skabe et resultatet langt over gennemsnittet.

Så vidt vi ved, så er der ingen andre der gør som os. Vi står til rådighed med at løse næsten alle opgaver indenfor design og lyd og vi løser oftest opgaver på kryds og tværs af vores kompetencer.

Hvad end dit projekt mangler af design– og lydmateriale, så kan vi højst sandsynligt være behjælpelige med at løse en eller flere dele af opgaven. Ved brug af vores brede viden og årelange erfaring, kan vi skabe en unik rød tråd gennem hvert projekt.

Fra Danish Modern til Swiss Style.Vi finder inspiration i alt godt håndværk.

Vi finder inspiration i alt fra møbelarkitektur til industrielt design og kan blive ligeså begejstrede for et kuvertflettet stolesæde, som vi kan for en veludført designmanuel.

Vi er stolte af at bygge videre på den danske design tradition – tilføjet vores eget islæt. Ydermere glemmer vi aldrig respekten for håndværket, skønheden og humoren.

Dieter Rams mener, at godt design er langtidsholdbart – det gør vi også – tilmed mener vi, at godt design ikke bør være belastende for beskueren eller omgivelserne. Det modsatte er dog desværre oftere reglen end undtagelsen.

Design og æstetik er for os en livsfilosofi, som danner grundlag for vores hverdag.

Vores navn.

Vi har valgt navnet 10 FINGERS, fordi man kan tælle vores kompetencer og virkeområder på ti fingre – ja, nok endda flere. At vi tilbyder så bred en vifte af ydelser, kan enten være tegn på en svimlende naivitet eller en alt for stor tiltro til eget håndværk – vi lader vores arbejde tale for sig selv.